Gå til indhold

Bliv en del af Fællesskabet omkring Marienlyst Slot

Marienlyst Slot er et historisk sted i bevægelse.
Efter en gennemgribende renovering åbner vi dørene til udstillinger, arrangementer, haveaktiviteter og sociale initiativer – og vi har brug for engagerede mennesker omkring os. 

Som frivillig bliver du en del af Fællesskabet omkring Marienlyst Slot.
Her bidrager du med tid, erfaring, idéer og engagement – og er med til at skabe nærvær, værtskab og kvalitet for slottets gæster.

Der er plads til både hænder og hoveder.
Til dig der vil tage praktisk fat.
Til dig der vil formidle, organisere, udvikle eller skabe relationer.

Du bestemmer selv, hvor meget og hvordan du vil være med. Tilmeld dig her :-)

Du kan for eksempel engagere dig i:

  • Bliv frivillig
    Bliv en del af fællesskabet. Sammen finder vi nogle små meningsfyldte opgaver på slottet. 
  • Håndværk & Pedel – små vedligeholdsopgaver, simple montageopgaver, oprydning.
  • Have & Landskab – gruppen kan arbejde for fredning af den romantiske have, indgå i samarbejde med Nationalparken og Natur 360, indsamle frø, etablere og passe mindre køkkenhaver, blomster i krukker.
  • Event & Værtsskab – opbygning, gæsteservice, billetscanning, seating, oprydning.
  • Udstillingsværter – rolig tilstedeværelse, gæstedialog, let formidling, hensyn til værker/sikkerhed.
  • Kommunikation & Markedsføring – SoMe, hjemmeside, nyhedsbreve, foto/film, grafik, PR.
  • Fundraising & Partnerskaber – Særlig ambassadør, idéer, lead-lister, tilladelser og udkast til ansøgninger.
  • Erhvervsmentorer & Undervisere (sociale indsatser) – faglige gæsteoplæg, undervisning, mentor, praktikpladser.
  • Rundvisere & Formidling – historiefortælling, skoleforløb, havevandringer.
  • Café-support - Udlevering af mad og drikke ved større arrangementer.
  • Arkiv & Historie – research, billedarkiv (fortællinger til formidling)
  • Børn & Familier – familieaktiviteter, børneværter ved events, ferieaktiviteter, skattejagter og kreative værksteder
  • Opsyn & Sikkerhed i Udstillingen – rolig tilstedeværelse og opsyn under udstillingerne der sikrer hensyn til værker, gæster og omgivelser.
  • Udstillingsværter & Formidling – byder gæster velkommen, besvarer spørgsmål og bidrager til en nærværende og tryg oplevelse i udstillingerne.

Sådan foregår det
Alle frivillige inviteres til et opstartsmøde og får en introduktion til stedet, opgaverne og samarbejdet.
Du bliver en del af et team med en MSV-koordinator og en kontaktperson fra slottet, så roller og forventninger altid er klare.

Som frivillig bliver du inviteret til særlige arrangementer og fælles frivilligdage og er med til at give liv til Marienlyst Slot – både i hverdagen og ved særlige begivenheder.

Kontakt os, hvis du vil høre mere om det at være frivillig på Marienlyst Slot.