Gå til indhold

Vær med til at holde historien i live

Marienlyst Slot er meget mere end et historisk sted. Det er et levende hus, hvor kultur, oplevelser og fællesskab mødes og hvor fortid og nutid taler sammen.

Arbejdet med at åbne og udvikle Marienlyst Slot sker uden offentlige tilskud fra stat eller kommune, og driften skal derfor bæres af egne indtægter og den støtte, vi selv kan rejse. Renoveringen af slottets indre er blevet mulig gennem private fondsdonationer, mens den videre udvikling og den daglige drift bygger på egen indsats, partnerskaber og opbakning fra mange.

Efter mange års vedholdende arbejde er det lykkedes at sikre midlerne til en omfattende indvendig renovering. Det er en stor milepæl. Men arbejdet stopper ikke her. For at åbne slottet og give det liv – også i årene frem – har vi fortsat brug for opbakning.

Når du støtter Marienlyst Slot, er du med til at skrive det næste kapitel i slottets historie og sikre, at stedet forbliver åbent, levende og tilgængeligt for mange.

Sådan kan du støtte Marienlyst Slot

Giv et frivilligt bidrag
Du har mulighed for at yde et frivilligt bidrag til arbejdet med Marienlyst Slot.
Bidraget gives uden modydelser og anvendes til at understøtte den videre udvikling og drift af slottet.

Køb et gavekort
Et gavekort til Marienlyst Slot er både en gave og en støtte.

Gavekort kan bruges til oplevelser, cafébesøg eller arrangementer og findes i forskellige størrelser – alt efter om gaven skal række til en lille smagsoplevelse eller noget, der varer lidt længere.

En meningsfuld gave, der samtidig bidrager til slottets fremtid.

Køb årskort
Med et årskort bliver du en fast del af Marienlyst Slot.

Årskortet for 2026 giver blandt andet:

  • 10 % rabat i caféen
  • invitationer til arrangementer før andre
  • særlige oplevelser og fordele i løbet af året

Årskort er et køb af adgang og fordele – og samtidig en vigtig støtte til den daglige drift og udviklingen af slottet.

Bliv medlem
Som medlem støtter du Marienlyst Slot på længere sigt og bliver en del af et engageret fællesskab omkring stedet.

Medlemskabet giver adgang til nyhedsbreve, særåbninger og udvalgte arrangementer og er med til at skabe et stabilt fundament for slottets fremtid.

Giv støtte i andres navn
Du kan også støtte Marienlyst Slot ved at give et gavekort eller medlemskab som gave til én, du holder af – for eksempel i forbindelse med en fødselsdag, jubilæum eller anden mærkedag.

Sponsorater og partnerskaber
Virksomheder er meget velkomne til at støtte Marienlyst Slot gennem sponsorater og partnerskaber.

Et samarbejde med Marienlyst Slot giver mulighed for:

  • at bidrage til bevarelsen af et markant kulturhistorisk sted
  • at støtte kulturelle aktiviteter og oplevelser for et bredt publikum
  • at indgå i meningsfulde partnerskaber med lokal forankring

Sponsorater tilpasses den enkelte virksomhed og kan omfatte både synlighed, arrangementer og særlige samarbejder.

Kontakt os gerne for en uforpligtende samtale om mulighederne.

Fonde og puljer
En væsentlig del af grundlaget for renoveringen og udviklingen af Marienlyst Slot er skabt gennem støtte fra fonde og puljer. Vi arbejder løbende med fondsansøgninger og partnerskaber, der gør det muligt at bevare slottets historiske rammer og udvikle nye aktiviteter og oplevelser.

Vi er dybt taknemmelige for den tillid, som fonde og bidragydere har vist projektet – og vi fortsætter arbejdet med at sikre finansiering til både drift, formidling og fremtidige initiativer.

Bliv frivillig
Som frivillig bliver du en vigtig del af livet på slottet. Frivillige er med til at skabe stemning, tage imod gæster og formidle stedets historier – og til at gøre Marienlyst Slot til et åbent og levende hus.

Uanset om du har meget eller lidt tid, kan du bidrage og blive en del af fællesskabet omkring slottet.

Interesseret? Kontakt os – vi fortæller gerne mere.

Sammen skaber vi liv på slottet
Når du støtter Marienlyst Slot, er du med til at bringe historien ind i nutiden og sikre, at kommende generationer også får glæde af dette særlige sted.

Marienlyst Slot bæres af fællesskab og engagement. Du kan støtte slottet gennem årskort og gavekort og vi er også meget interesserede i sponsorater og donationer. Kontakt os gerne for en dialog om mulighederne.