Åbningstider 2026
Der kan være enkelte dage, hvor slottet holder lukket, fordi det er reserveret til private arrangementer. Her på siden kan du se de dage, hvor slottet er fuldt booket og derfor holder lukket for besøgende.
Vil du reservere bord i Kongens Køkken, kan du kontakte vores værter på telefon +45 28 60 56 86.
Maj–august
Onsdag–søndag kl. 10.00–17.00
September–december
Onsdag–fredag kl. 11.00–16.00
Lørdag–søndag kl. 10.00–16.00
Kongens Køkken følger som udgangspunkt slottets åbningstider.
Planlæg dit besøg
Vi anbefaler, at du orienterer dig om parkering og tilgængelighed, så du kan planlægge dit besøg bedst muligt.
Bemærk:
Søndag den 11. oktober holder vi åbent kl. 10–16
Kom og oplev udstillingen Paradis til alle tider og nyd den særlige stemning på Marienlyst Slot.
Der bliver masser af liv i huset denne søndag, hvor vi blandt andet afholder vores store kagebord fra kl. 14–16, som allerede er udsolgt.
Derfor serverer Kongens Køkken ikke vores sædvanlige menukort denne dag. Til gengæld kan du stadig nyde en nybagt bolle, en god kop kaffe, dejlig kage eller is – eller lidt salt til et glas vin eller en øl.
Dage, hvor slottet er fuldt booket
På følgende dage er Marienlyst Slot reserveret til lukkede arrangementer og holder derfor lukket.
Marienlyst Slot holder lukket på følgende dage i 2026:
-
21. - 31. december
Marienlyst Slot holder lukket på følgende dage i 2027:
- 1.–7. januar
Udstillingen Paradis til alle tider
Udstillingen Paradis til alle tider åbner lørdag den 19. september 2026 og kan herefter opleves i slottets åbningstid, medmindre andet fremgår her på siden.
Der er begrænset kapacitet på Marienlyst Slot. Der må højst opholde sig 150 gæster på slottet samtidig, og maksimalt 50 gæster ad gangen kan opleve udstillingen.
På dage med mange besøgende kan der derfor forekomme ventetid.
Oplev Kongens Værelser
De historiske Kongens Værelser danner i dag ramme om blandt andet rundvisninger, foredrag, møder, selskaber og særlige arrangementer. Derfor er Kongens Værelser på slottets 2. sal ikke en del af den almindelige adgang til slottet og kan kun opleves på udvalgte tidspunkter.
Vi arrangerer løbende særlige rundvisninger og oplevelser, hvor du får mulighed for at komme ind i Kongens Værelser og tættere på slottets historie.
Fra tid til anden kan du også opleve Kongens Værelser som en del af særlige oplevelsespakker – for eksempel arrangementer, hvor mad, historie og de historiske omgivelser kombineres.
Er I en større gruppe, arrangerer vi også gerne en særrundvisning efter aftale.
Besøger I Marienlyst Slot i forbindelse med et møde, en konference eller et erhvervsarrangement, kan en rundvisning også indgå som en del af jeres dag på slottet. Det samme gælder ved selskaber og private sammenkomster, hvor vi gerne hjælper med at sammensætte et forløb, der kombinerer de historiske rammer med fortællingen om slottet.
Læs mere om møder, konferencer og erhvervsarrangementer
Se mulighederne for selskaber og private sammenkomster
Kontakt og bordreservation
Vil du reservere bord i Kongens Køkken, kan du kontakte vores værter
på telefon +45 28 60 56 86.
Har du spørgsmål om besøg, rundvisninger, grupper, arrangementer eller andre muligheder på Marienlyst Slot, er du meget velkommen til at kontakte os her.