Gå til indhold

Bliv en del af teamet på Marienlyst Slot – vi søger rengørings- og servicemedarbejder

Marienlyst Slot åbner igen – og vi er i gang med at samle holdet omkring slottet.

Til genåbningen af Marienlyst Slot søger vi en rengørings- og servicemedarbejder, der har lyst til at være med til at holde slottet indbydende for gæster, arrangementer og daglig drift.

Stillingen er på ca. 10–20 timer om ugen og kan eventuelt deles mellem flere medarbejdere.

Vi lægger vægt på en god stemning og samarbejde på tværs af huset – også selvom mange opgaver løses selvstændigt.

Om arbejdet

Arbejdet består blandt andet af:

  • rengøring af lokaler på slottet
  • klargøring før og efter møder og arrangementer
  • praktiske serviceopgaver i huset
  • lettere vedligehold og småreparationer, hvis du er handy

Det vigtigste er, at du har blik for orden og detaljer og sætter en ære i, at vores gæster møder et rent og indbydende slot.

På Marienlyst Slot ser vi rengøring og vedligehold som en vigtig del af gæsternes samlede oplevelse – derfor er denne rolle helt central i hverdagen på slottet.

Vi leder efter dig der

  • arbejder selvstændigt og struktureret
  • trives med praktiske opgaver
  • har sans for orden og kvalitet i arbejdet
  • er i god fysisk form, da arbejdet indebærer mange trapper og praktiske opgaver i bevægelse
  • er fleksibel og hjælpsom
  • bidrager til en god stemning omkring arbejdspladsen

Vi tilbyder

  • en arbejdsplads i de historiske og smukke rammer på Marienlyst Slot
  • et lille team med god energi og samarbejde
  • fleksible arbejdstider, der kan ligge i dagtimerne eller når slottet er lukket
  • ca. 10–20 timer om ugen
  • mulighed for at stillingen kan deles mellem flere

Stillingen kan være relevant for en studerende, en pensionist, en fleksjobber – eller en, der ønsker et deltidsjob i nogle helt særlige rammer.

Vil du være med?

Hvis du har lyst til at blive en del af holdet på Marienlyst Slot, hører vi meget gerne fra dig.

Send en kort ansøgning og dit CV til direktør Lene Lissau:

info@marienlystslot.dk
Mærk ansøgningen: “Rengøring/service”

Ansøgningsfrist: 20. marts 2026
Samtaler forventes afholdt: 23. og 27. marts 2026 

 __________

Marienlyst Slot har rødder tilbage til 1500-tallet, hvor Frederik II anlagde stedet som lyststed ved Kronborg. Det nuværende slot blev opført i 1759–63 af den franske hofarkitekt Nicolas-Henri Jardin.

Efter en nænsom renovering genåbner slottet i foråret 2026 som et levende sted med Kongens Køkken, udstillingen Paradis til alle tider og et varieret program af arrangementer.

Marienlyst Slot – et sted hvor historien inspirerer, fællesskabet samler og gode oplevelser skabes