Historiske mødelokaler
På Marienlyst Slot foregår møderne ikke i traditionelle konferencelokaler, men i slottets historiske værelser og sale.
Lokalerne indrettes som udgangspunkt med runde borde med plads til op til otte deltagere ved hvert bord. Andre bordopstillinger kan aftales afhængigt af mødets form, program og deltagerantal.
Kongens Værelse
Op til 50 deltagere ved mødeopstilling og op til 70–80 deltagere ved stoleopstilling. Minimum 25 deltagere ved mødepakker.
Et stemningsfuldt og repræsentativt lokale til møder, oplæg, workshops, præsentationer og fælles drøftelser.
Den endelige kapacitet afhænger af bordopstilling, scene, teknik og arrangementets samlede indhold.
Kongens Sal
Op til 50 deltagere ved mødeopstilling og op til 70–80 deltagere ved stoleopstilling. Minimum 25 deltagere ved mødepakker.
Et historisk og indbydende lokale til møder, foredrag, præsentationer og fælles samlinger.
Den endelige kapacitet afhænger af bordopstilling, scene, teknik og arrangementets samlede indhold.
Lillis Værelse
Op til 15 deltagere, minimum 12 deltagere
Et fleksibelt lokale til mindre møder, workshops og gruppearbejde.
Lillis Værelse kan bookes som selvstændigt mødelokale eller tilkøbes som grupperum i forbindelse med et større møde.
Det Gule Kabinet
Op til 10 deltagere, minimum 8 deltagere
Et mindre og stemningsfuldt lokale til bestyrelsesmøder, fortrolige samtaler og gruppearbejde.
Det Gule Kabinet kan bookes som selvstændigt mødelokale eller tilkøbes som grupperum i forbindelse med et større møde.
Loggiaen
Op til 16 deltagere, minimum 12 deltagere
Loggiaen er en lys og stemningsfuld udestue på slottets 1. sal med udsigt til slotshaven.
Rummet ligger åbent i tilknytning til udstillingen og er velegnet til mindre og uformelle møder, frokoster, receptioner og mindre selskaber. Det kan også anvendes som særskilt spiseområde i forbindelse med møder og arrangementer på slottet.
Da Loggiaen ligger åbent i tilknytning til udstillingen, er den ikke egnet til møder, der kræver fuld fortrolighed.
Ekstra lokaler
Lillis Værelse, Det Gule Kabinet og Loggiaen kan tilkøbes som grupperum, ekstra møderum eller særskilt spiseområde i forbindelse med større møder i Kongens Værelse eller Kongens Sal.