Gå til indhold

Oplev Marienlyst Slot
 SØNDAG 25. OKTOBER 2026

Normalpris 75,00 kr
Udsalgspris 75,00 kr

En særlig rundvisning med adgang til de kongelige værelser

Én gang om måneden åbner vi dørene til Marienlyst Slot og inviterer indenfor til en særlig rundvisning i de historiske rammer.

På rundvisningen får du mulighed for at opleve mere af slottet end ved et almindeligt besøg. Vi åbner også de kongelige værelser på 2. sal, som til daglig ofte er i brug til møder, selskaber og arrangementer. Derfor er rundvisningen en særlig mulighed for at se flere af slottets smukke rum indefra.

Undervejs fortæller vi lidt om Marienlyst Slot, om den omfattende renovering og restaurering, og om arbejdet med igen at gøre slottet til et levende sted for gæster, kultur, møder, fællesskaber og nye aktiviteter.

Rundvisningen er ikke en klassisk historisk gennemgang af hele slottets historie, men en mulighed for at komme tættere på huset, rummene, stemningen og de planer, der er for Marienlyst Slot i de kommende år.

Vi fortæller om nogle af de valg og overvejelser, der ligger bag renoveringen, og om hvordan slottet i dag udvikles som et åbent kultursted med Kongens Køkken, rundvisninger, arrangementer, møder, selskaber og kommende udstillinger.

Rundvisningen er for dig, der gerne vil se Marienlyst Slot indefra, opleve de kongelige værelser og høre mere om, hvordan slottet igen bliver fyldt med liv.

Det praktiske

Rundvisningen varer ca. 1 time og foregår på dansk.

Efter rundvisningen er du meget velkommen til at fortsætte oplevelsen i Kongens Køkken, hvor du kan nyde mad, kaffe eller kage med udsigt til Øresund og slotsparken.

Vi anbefaler, at du booker bord på forhånd, hvis du ønsker at spise i forbindelse med besøget.

Billetpris: 75 kr. pr. person.
Børn er velkomne i følge med en voksen.

Medbring venligst din bookingbekræftelse på mail ved ankomst, så vi kan registrere din reservation og sikre adgang til rundvisningen på slottet.

Der er et begrænset antal billetter pr. rundvisning, og vi anbefaler derfor, at du bestiller billet i god tid.

Bemærk venligst, at slottet ikke har elevator, og at besøget indebærer flere trapper. Rundvisningen egner sig derfor bedst til gæster, der er godt gående.