Direkt zum Inhalt

Fra restaurering til et levende og bæredygtigt slot

Tusind tak til alle jer der støtter. 

På 2 uger er der indsamlet over 75.000 kr. mod målet på 500.000 kr. 
Kig forbi i morgen den 25. september til kulturnat i Helsingør og oplev det skønne slot 

Støt Marienlyst Slot – giv dit bidrag her

Marienlyst Slot - september 2026

Kom indenfor på Marienlyst Slot, oplev Paradis til alle tider, besøg Kongens Køkken og vær med til at sikre slottets fremtid

Kære venner af Marienlyst Slot

Efter 18 år med lukkede døre er Marienlyst Slot igen åbent for offentligheden.

Det er en stor glæde at kunne byde jer indenfor i de restaurerede historiske rum, i Kongens Værelser og i udstillingen Paradis til alle tider. Genåbningen er resultatet af mange års engagement, generøse fondsdonationer og tusindvis af frivillige timer.

Nu begynder næste kapitel. Marienlyst Slot skal være et åbent og levende sted med historie, kunst, have, mad, fællesskab og oplevelser for mange forskellige mennesker.

Vi arbejder på at skabe et spændende årsprogram med udstillinger, rundvisninger, historiske fortællinger, sæsonoplevelser, mad og fællesskaber. Vi håber, at mange vil være med til at give det nye liv mulighed for at slå rødder.

OPLEV PARADIS TIL ALLE TIDER
Udstillingen Paradis til alle tider fortæller om Marienlyst Slots haver, havekunstens skiftende idealer og menneskets forestillinger om paradis gennem tiden.

Udstillingen kan opleves i slottets almindelige åbningstid. I september-december har vi åbent onsdag-fredag kl. 11.00-16.00 samt lørdag-søndag kl. 10.00-16.00. 
Der kan forekomme enkelte dage, hvor slottet er lukket på grund af private arrangementer eller fuldt bookede aktiviteter. Vi anbefaler derfor, at du tjekker det aktuelle program inden dit besøg.



HJÆLP OS MED AT HOLDE DØRENE ÅBNE
Restaureringen og genåbningen af Marienlyst Slot er lykkedes takket være generøse fondsdonationer og tusindvis af frivillige timer. Nu skal det nye liv slå rødder.

Marienlyst Slot drives uden offentlige driftstilskud. Overgangen fra restaurering til almindelig drift kræver både likviditet, udstyr og mulighed for at udvikle et spændende årsprogram.

Vi har fået tilladelse til at gennemføre en offentlig indsamling, og vi håber, at mange vil have lyst til at støtte Marienlyst Slot.

På bare ni dage har vi indsamlet over 70.000 kr. Det er en rigtig god start på vejen mod målet på 500.000 kr., og vi er meget taknemmelige for den store opbakning.

Vi samler blandt andet ind til:
  • at bevare og udvikle Marienlyst Slot og de omgivende haver
  • formidling, udstillinger og nye kulturhistoriske oplevelser
  • udstyr og inventar, der gør det muligt at tage imod gæster
Vi har brug for al den opbakning, vi kan få. Et bidrag på 100 kr. gør en forskel og det samme gør det, hvis du deler indsamlingen med andre.

Støt her:
Bevar slottet

Se tilladelsen til indsamlingen hos Indsamlingsnævnet:


KULTURNAT PÅ MARIENLYST SLOT
Fredag den 25. september kl. 17.30-20.00 inviterer vi for første gang til Kulturnat på Marienlyst Slot.

Oplev slottet i aftenlys, træd indenfor i Kongens Værelser, og gå på opdagelse i udstillingen Paradis til alle tider.
Violinelever fra Helsingør Musikskole spiller kl. 18.00 og 19.00 i de historiske rum sammen med deres lærer Bjarne Høy.

Du kan også bestille en lille voksenanretning med fransk løgtærte, salat og brød i Kongens Værelser. 
Til børn under 10 år er der pølsehorn og grøntsagsstænger på menuen.

Du kan købe en billet inklusiv mad. Voksenbilletten med indgang, udstilling og fransk løgtærte, salat og brød koster 150 kr. ved forudbestilling. Børnebilletten for børn under 10 år med pølsehorn og grøntsagsstænger koster 75 kr. ved forudbestilling.

Entré til hele slottet, udstillingen og musikken koster 100 kr. for voksne og 50 kr. for børn ved forudbestilling.

På dagen koster voksenbilletten med mad 200 kr., mens børnebilletten koster 100 kr.

Der er begrænset plads, og vi anbefaler derfor at bestille billet på forhånd.

NYE OPLEVELSER PÅ SLOTTET
Vi udvikler løbende nye oplevelser, hvor historie, havekunst, mad og fællesskab går hånd i hånd.

Her er nogle af de kommende oplevelser:


Der kommer løbende nye oplevelser. 

BESØG KONGENS KØKKEN
Kongens Køkken er en vigtig del af det levende slot. Her kan du nyde morgenmad, brunch, frokost, lette retter, sandwich, snacks, kaffe, hjemmebagte kager og andre gode serveringer i de historiske rammer.

I det nyetablerede køkken og bageri tilbereder vi mad og hjemmebag med fokus på gode råvarer, kvalitet og godt værtskab.

Kongens Køkken ligger i det historiske rum, hvor slottets køkken og ildsted også lå under kong Frederik 5. I dag kan du tage plads under det smukke hvælvede loft og nyde god mad og hjemmebag med udsigt til slotshaven.

Når vejret tillader det, kan du tage plads i haven med udsigt til slottet og Øresund.


Kongens Køkken kan også besøges uden billet til slottets udstilling eller særarrangementer, hvis der er plads. Du er velkommen, hvad enten du besøger slottet, går en tur i haven eller blot har lyst til en kop kaffe, frokost eller noget sødt.


MØDER OG KONFERENCER I HISTORISKE RAMMER
Marienlyst Slot danner også ramme om møder, konferencer, workshops, seminarer, bestyrelsesmøder, strategidage og kundearrangementer.

Her får I historiske lokaler, udsigt over Øresund og slotshaven, forplejning fra Kongens Køkken og mulighed for at supplere dagen med rundvisning, historiefortælling, walk and talk, vinsmagning eller andre kulturelle indslag.

Mødepakker fås fra 695 kr. pr. deltager, og heldagsmøder fra 795 kr. pr. deltager. Vi hjælper gerne med at sammensætte en dag, der passer til jeres formål, deltagerantal og ønsker.


SELSKABER OG LIVETS BEGIVENHEDER
Fødselsdag, jubilæum, bryllupsdag, reception, middag, konfirmation, barnedåb eller en anden særlig anledning?
Marienlyst Slot danner en stemningsfuld ramme om både små og større selskaber. 


SOCIALT ANSVAR OG UNGEINDSATSER
Med udsigt over Øresund og rødder i historien arbejder Marienlyst Slot også med sociale indsatser og fællesskaber.

Gennem fritidsjob for lokale unge fra 15 år, ungeforløb samt arbejds- og læringsfællesskaber får unge og voksne mulighed for at udvikle sig i praksis og med mening.
De indgår i slottets daglige drift på slottet og for nogle bliver det første skridt mod uddannelse eller job. For andre bliver det en mulighed for at genfinde rytme, arbejdsglæde og troen på egne evner.

Fælles er ønsket om at skabe et sted, hvor flere oplever at høre til, og hvor deres indsats gør en forskel for både gæsterne, slottet og fællesskabet.

Tak fordi du følger med, besøger os, booker et arrangement, støtter eller deler vores historie.

Vi håber, vi ses på Marienlyst Slot.