Marienlyst Slot holder midlertidigt lukket
Fra mandag den 27. juli til og med tirsdag den 11. august holder Marienlyst Slot og Kongens Køkken midlertidigt lukket.
Vi forventer at kunne genåbne onsdag den 12. august.
Helsingør Kommune, som ejer Marienlyst Slot, skal udskifte flugtvejsbroen til slottets 2. sal. Mens arbejdet udføres, er det nødvendigt at afspærre både 1. og 2. sal.
Afspærringen betyder, at en væsentlig del af slottet ikke kan benyttes. Vi har derfor ikke mulighed for at opretholde den almindelige drift eller tilbyde den samlede oplevelse af slottets historiske rum, fortællinger, Kongens Køkken og slotshaven.
Kongens Køkken er en integreret del af besøget på Marienlyst Slot. Når størstedelen af slottets historiske rum er utilgængelige, ønsker vi ikke, at gæster skal tage turen hertil og møde et slot, hvor de ikke kan få den oplevelse, de med rette forventer.
Som direkte følge af arbejdet og de nødvendige afspærringer holder Marienlyst Slot og Kongens Køkken derfor midlertidigt lukket, mens arbejdet udføres.
Vi er oprigtigt kede af, at den midlertidige lukning falder midt i sommerferien, hvor mange netop har mulighed for at besøge slottet, nyde brunch, frokost eller hjemmebagte kager i Kongens Køkken og gå en tur i den smukke slotshave.
Vi håber meget, at både vores skønne stamgæster og alle jer, der endnu har et besøg til gode, vil komme tilbage, når vi igen kan åbne dørene til hele Marienlyst Slot.
Kontakt os under den midlertidige lukning
Selvom slottet og Kongens Køkken holder midlertidigt lukket, kan I fortsat kontakte os på mail.
I er meget velkomne til at skrive til info@marienlystslot.dk vedrørende bordbestilling i Kongens Køkken, oplevelsespakker, møder og konferencer, selskaber eller andre forespørgsler.
Skriv gerne jeres kontaktoplysninger, så vender vi tilbage hurtigst muligt.
Tak for jeres forståelse og opbakning. Vi glæder os til at byde jer velkommen igen.
Venlig hilsen
Marienlyst Slot
Direktør Lene Lissau 